Spar på vandet
Vi er alle blevet bedre til at spare på vandet, men det er vigtigt, at du fortsat er opmærksom på dine vaner og vandinstallationer.
- Check jævnligt, om der er utætte vandinstallationer i din ejendom.
- Aflæs vandmåleren om aftenen, når alle i huset er gået i seng, og ingen bruger vand. Aflæs vandmåleren igen om morgenen, før nogen i din husstand bruger vand. Er aflæsningen om morgenen forskellig fra aflæsningen om aftenen, tyder det på, at der er en utæthed i vandinstallationen, som skal udbedres.
- Aflæs under alle omstændigheder vandmåleren mindst én gang hver måned.
- Installér sparebruser og -toilet i din ejendom.
- Tænk over dine vaner. Lader du vandet løbe, når du børster tænder? Eller når du skræller kartofler? Og hvor lange bader tager du?
Forbruget af vand kan variere meget. Det afhænger bl.a. af husstandens sammensætning og af jeres boligform. Normalforbruget for en person vil være ca. 40 – 50 m³ pr. år. Et toilet, der løber, kan nemt koste 3.000 kr. eller mere om året. Så der er penge at spare ved tætte vandinstallationer.


